Björnstorps historie går tilbage til 1500-tallet. Efter Roskildefreden i 1658 overgik Björnstorp til den svenske krone, som gav den i forlening til admiral Henrik Gerritsen. Den tilhørte senere familien Rosenkrantz på Häckeberga. I 1720 overgik Björnstorp til Christina Piper, hustru til Carl Piper; hun lod opføre en ny hovedbygning ved Carl Hårleman. I 1780 blev Björnstorp købt af familien Gyllenkrok, der stadig ejer herregården.
Den nuværende hovedbygning fra 1868 skyldes en fuldstændig ombygning af det tidligere anlæg med Helgo Zettervall som arkitekt. Godset omfatter Björnstorp og Svenstorp og er tilsammen på ca. 2500 ha.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.