Bjæverskov Kirke

De rundbuede, romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Bjæverskov er den opført i blandede materialer af bl.a. kampesten og kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og angiveligt en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens der ingen spor er af norddøren. Der har været to små, romanske vinduer i hver langmur.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode omkring år 1500 rev man i Bjæverskov Kirke den romanske kirkes kor ned og opførte et langhuskor, og herefter byggede man tårnet og våbenhuset. Korets taggavl har som tårnets gotiske dekorationer af højblændinger og kamtakker, mens våbenhusets gavl er muret om, så den nu står uden dekorationer. Øverst på tårnets mure er der til alle sider dobbelte glamhuller til klokkernes lyd.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre rundstav, og på det korte skaft ved overgangen til foden er der en kraftig rundstav, dvs. et profileret bånd. Formen er typisk for døbefonte i egnen omkring Roskilde.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den tidlige gotiske periode omkring år 1300. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen i højrenæssancestil er fra omkring 1610-1620, og den er udført af en Roskildesnedker, angiveligt Jørgen Nielsen Hatt. Den er bygget op omkring fire søjler med prydbælter. I midten er der et maleri af den opstandne Kristus og Magdalene, som er signeret ’P. Raadsig 1857’. Mellem søjleparrene er der hver to arkader med skriftsteder, og på ydersiderne er der udskårne, dekorative vinger. Topstykket gentager kompositionen, og her er der under en trekantgavl en arkade med et maleri af korsfæstelsen.

I korgulvet ligger der en gravsten fra midten af 1300-tallet. Den har en randskrift, hvor der på latin står, ”Hic jacet Jo(hann)es Petri cum uxore Osa et fili(us) suus Nicholaus Jens(son) cum uxore Margarete orate p(ro) eis”. Det betyder, ”Her hviler Jens Pedersen med hustru Aase og hans søn Niels Jensen med hustru Margrete, beder for dem”.