Bjældskovdal, moseområde ca. 10 km vest for Silkeborg; mosen udmunder i Bølling Sø. Allerede siden jernalderen er der blevet gravet tørv i Bjældskovdal, hvilket fund af tørvespader tyder på. I forbindelse med tørvegravning har man fundet moselig. Det første blev fundet i 1927, men liget blev ødelagt af sammenskridende tørvejord, før det blev undersøgt. I 1938 fandt man Ellingpigen og i 1950 Tollundmanden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.