Bitlis, by i det østlige Tyrkiet nær Vansøen, 1400 m.o.h.; 46.100 indb. (2012). Byen er omgivet af uvejsomme bjerge med lange, kolde vintre. Den er handelsby for et landbrugsområde og har fremstilling af lædervarer, tobak og tekstiler.