Bissagosøerne, Arquipélago dos Bijagós, øgruppe i Atlanterhavet ud for Guinea-Bissau i Vestafrika; 1550 km2. Skov og mangrove dækker det meste af øerne, hvoraf de 16 er beboede; her bor bijagófolket. De lever af at dyrke ris, kokos- og oliepalmer samt af fiskeri.