Birthe Backhausen

Faktaboks

Birthe Backhausen
født:
1927
død:
2005

Birthe Backhausen, 1927-2005, dansk skuespiller; gennemgik Det Kongelige Teaters Balletskole og var i nogle år balletdanser ved teatret.

1948-68 var Birthe Backhausen skuespiller og instruktør ved Odense Teater, hvor hun spillede og iscenesatte en lang række forestillinger i det moderne repertoire for efterhånden at glide over i det komiske rollefag.

Siden 1968 arbejdede hun freelance i København, bl.a. som Magdelone i Ludvig Holbergs Jean de FranceGrønnegårds Teatret 1983 med flere gæstespil på scenerne i provinsen.

Af roller på tv fik Birthe Backhausen særlig succes som sagførerkonen Musse Skjold Hansen i tv-serien Matador (1978-81).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig