Birobidzjan, hovedstad i Den Jødiske Autonome Region i det sydøstlige Sibirien; 75.400 indb. (2010), heraf ca. 4000 jøder. Byen er station på Den Transsibiriske Jernbane og har maskin- og fødevareindustri. Der udgives en avis på jiddisch, Birobidzjaner Schtern, og der er siden 1979 et jødisk musikteater. En ny synagoge blev åbnet i 2004.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.