Birmingham Six, seks mænd, der i 1974 blev idømt fængsel på livstid for at have anbragt bomber i to pubber i Birmingham i England. Aktionen kostede flere menneskeliv (21 dræbt, ca. 120 såret) end nogen anden IRA-aktion indtil da.
Birmingham Six blev dømt på tilståelser, som de hævdede, at politiet havde tævet ud af dem, og på tekniske beviser, der senere viste sig værdiløse.
Efter en længere kamp mod systemet, der bl.a. afslørede, hvor vanskeligt det er at få en straffesag genoptaget i Storbritannien, blev de løsladt i 1991.
De britiske myndigheder var således lang tid om at tilstå, at de seks anklagede var blevet mishandlet under retsprocessen. Formentlig fordi denne tilståelse ville pege på alvorlige problemer inden for Storbritanniens retssystem — og en speciel modvilje mod irske anklagede i denne periode, idet fem af de seks mænd var født i Belfast i Nordirland.
Det er senere blevet hævdet, bl.a. af forfatteren og politikeren Chris Mullin (f. 12.12.1947), der kæmpede de seks anklagedes sag, at hvis dødsstraffen stadig havde været i kraft, da de seks mænd blev anholdt, ville de sandsynligvis være blevet henrettet på grund af den daværende anti-irske stemning.
Sagen om Birmingham Six (og lignende sager som fx Guildford Four og Tottenham Three) førte efter frikendelsen til en kulegravning af det britiske straffeprocessuelle system, bl.a. via det britiske indenrigsministeriums nedsættelse af en Royal Commission on Criminal Justice i 1991 og den efterfølgende Criminal Appeal Act i 1995 samt Criminal Cases Review Commission i 1997.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.