Birkerød Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod nord og nordvest, er omgivet af kampestensmure. Der er to indgange mod syd, en køreport med fodgængerlåge nær østmuren, en fodgængerlåge nær vestmuren samt en kørelåge fra 1872-1873 mod nordvest. På kirkegården ligger et kapel fra 1929.

Kirken består af et romansk skib, som er opført i rå kampesten med tilhuggede kvadrer i bygningens hjørner, en unggotisk vestforlængelse, en sengotisk østforlængelse, et tårn, et sakristi, et dobbeltkapel samt et våbenhus fra senmiddelalderen. Tidligere lå også et ældre kapel og et våbenhus.

Der er bevaret flere oprindelige detaljer i den romanske del af kirken. Af de oprindelige seks vinduer i skibet er de to mod sydvest helt bevaret, om end tilmurede, ligesom der er svage spor efter nordvinduerne. De oprindelige døre mod nord og syd er stadig i brug, men er omhuggede i nyere tid.

I unggotisk tid blev skibet forlænget mod vest med en bygning af rå kampesten og genbrugte hjørnekvadrer fra den oprindelige vestende. Hvælvene i denne del af bygningen er sandsynligvis samtidige med opførelsen.

Senere, i sengotisk tid, blev det oprindelige romanske kor revet ned og erstattet af en østforlængelse af skibet, som udgør et langhuskor. Gavlen er udsmykket med ni trappeformede kamtakker, der hver har en høj blænding, dvs. en dekorativ niche, som dekoration.

De kamtakkede gavle går igen på kirkens andre dele, herunder det senmiddelalderlige tårn. Som de andre senmiddelalderlige tilbygninger er det opført i munkesten. Hertil er der udvendigt flere blændingsdekorationer på tårnets mure. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en høj, spids bue.

Sakristiet ligger nord for koret, som noget usædvanligt er det langstrakt mod øst-vest. Sakristiets vestlige del er bygget sammen med det store dobbelte nordkapel fra 1503, som indtil 1842 var forbundet med skibet gennem en usædvanlig ”halv” bue, som var opstået som resultat af kirkens i kombination med nedrivningen af et ældre kapel. Det nuværende kapel har to gavle, som begge har kamtakker og blændingsdekorationer.

Våbenhuset syd for skibet erstattede sandsynligvis sin senromanske forgænger. Både de runde vinduer og den store dør er senere tilføjelser.

Kirkens tagværker er af forskellige aldre. En hel del er fornyelser i årene 1732-1733, men der er også dele af både gotisk og romansk træværk.

Indvendigt er kirken præget af sine forholdsvise lave, hvælvede lofter, som mod vest og i koret er hvidkalkede. Skibets østlige del er rigt udsmykket med kalkmalerier.

I kirken findes adskillige kalkmalerier, særligt bemærkelsesværdigt i skibet, men også kapellet og tårnet er udsmykket. Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige.

De ældste kalkmalerier findes i skibets to østlige hvælv. Valg af motiver og detaljer adskiller sig fra de sædvanlige udformninger i danske kalkmalerier. I særdeleshed er scenen med Kain og Abels offer interessant. Dette er det eneste sted i Danmark, hvor både Kain og Abel ofrer et kornneg og ikke et neg og et lam. Der er også afbildet to fugle, der kæmper imod hinanden. Dette maleri ses også i Faxe Kirke – dog i en anden sammenhæng.

Der er tillige en sjælevejning, som er usædvanlig, da de fordømte er gengivet som straffen for forskellige dødssynder. En himmelkroning af både Skt. Frans af Assisi og Skt. Domenikus – begge stiftere af tiggermunkeordner – er gengivet i samme hvælv.

Derudover er udsmykningen den eneste bevarede fra dette værksted. Mod sædvane er malerierne ikke påvirket sydfra, men sandsynligvis fra et engelsk manuskript. I nordkapellet er bevaret en muremesterbemaling, der er meget vigtig, da den både har en datering til 1503 og flere bomærker, dvs. et emblem eller et tegn fra forskellige enkeltpersoner. Den yngste udsmykning findes ligeledes i kapellet, hvor der er bevaret fragmenter efter et draperi fra renæssancen.

Der er seks glasmalerier i kirken, herunder tre i sakristiet hvoraf to er fra 1717 og forestiller våbenskjolde. Det tredje fra 1922 forestiller Sankt Laurentius. De tre øvrige glasmalerier findes i koret og i skibet. De forestiller den gode hyrde, bønnen i Getsemane have og en række scener fra Det Nye Testamente og stammer også fra 1920’erne.

Kirkens inventar er ganske rigt og stammer fra mange forskellige tidsperioder helt fra sengotikken over renæssancen til senbarokken.

Kirkens ældste inventarstykke er foden fra en romansk døbefont, som i dag står i våbenhuset. I mange år lå den i præstegårdens have.

Fra kirkens ældste tid stammer også et røgelseskar fra romansk eller tidlig gotisk tid, som i dag er ophængt vest for prædikestolen.

Altertavlen fra slutningen af 1400-tallet er sengotisk. Den består af et midterskab med en figurrig korsfæstelsesscene samt to skabsfløje, som indeholder relieffer af korsbæringen og gravlæggelsen til venstre og Kristus i dødsriget og opstandelsen til højre. Formentlig har tavlen oprindeligt haft to fløje mere, men disse er i dag forsvundet.

I kirken hænger et korbuekrucifiks fra efterreformationstiden. Selve korset er nyere.

Prædikestolen er i renæssancestil og stammer fra mellem 1588 og 1606. Den er i fem fag, som er opdelt af hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. På selve fagene er der dobbelte buer med relieffer af evangelisterne, englehoveder og anden sirlig dekoration. Mod væggen, på det såkaldte rygpanel, ses Christian 4.s kronede skjold.

I kirken hænger også de lænker, som sognepræsten Henrik Gerner bar i svensk fangenskab i 1659-1660 efter et mislykket forsøg på at generobre Kronborg.

Kirkens stoleværk, dvs. kirkebænkene, fra omkring 1650-1675 er bygget i fyrretræ. Bænkene er i dag grønne med gavle, der er udsmykket med pilastre, dvs. ”halve” søjler, der springer frem fra træværket.

Alterbordet er sandsynligvis fra 1846 og lavet af træ.

Kirkens nuværende døbefont fra 1944 er bygget i hvidgrå sandsten. Den er udsmykket med relieffer og trosbekendelsen.

I kirken findes en del gravminder, herunder seks epitafier, dvs. mindetavler, opsat i perioden 1646-1864. Den yngste er sat til minde over sognets faldne i 1. og 2. Slesvigske Krig.

I kirkens mure og gulve findes otte gravsten fra mellem 1582 og 1794 samt tre kisteplader fra 1730-1745, ophængt bag altertavlen. Endelig er der på kirkegården en række monumenter fra 1800-1844.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Birkerød Kirke på sogn.dk