Birgitte Simonsen

Faktaboks

Birgitte Simonsen
født:
1960

Birgitte Simonsen, f. 1960, dansk skuespiller. 1984-87 ansat på Aarhus Teater; 1987-90 og 1994-2004 på Det Kongelige Teater.

Birgitte Simonsens talent er funderet i en længselsfuld og krævende kvindelig eros, fx som Adela i Lorcas Bernardas hus (Det Kongelige Teater 1989), Tora i P.O. Enquists Billedmagerne (Betty Nansen Teatret 1998) og titelrollen i Stefan Henszelmans (1960-91) film Dagens Donna (1990).

Hun kan spille med sin kvindelige styrke i en mandsverden, sejrrigt som Rosalinde i Shakespeares Som man behager (Odense Teater 1986) og fatalt som Desdemona i sammes Othello (Gladsaxe Teater 1992).

Hendes eros kan blive en indre destruktiv kraft, fx i Ödön von Horváths An der schönen blauen Donau (1987) og i Margareta Garpes Alle dage, alle nætter (2002, begge på Det Kongelige Teater).

På Det Kongelige Teater har Birgitte Simonsen spillet en række roller, der har vist, hvor vidt talentet spænder bl.a. som en stærk, lokkende Constance i Kaj Munks Egelykke (2000) og en forvirret og meget kvindelig Vielgeschrey i Holbergs Den stundesløse (2003). 2005 spillede hun Bjørk Jakobsdóttirs erotisk ironiske monolog CellofanHippodromen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig