Faktaboks

Birgitta Trotzig

Astri Birgitta Trotzig

Født
11. september 1929, Göteborg, Sverige
Død
14. maj 2011, Lund, Sverige
Birgitta Trotzig
Birgitta Trotzig. Foto fra 1987.
Af /Lunds universitetsbibliotek.
Licens: CC PDM

Birgitta Trotzig var en svensk forfatter, kunst- og litteraturkritiker. Hun var medlem af Svenska Akademien fra 1993.

At kunsten er et modbillede, en udfordring til eksistensen, er det kritiske credo i forfatterskabet, hvis grundform er prosadigtet, den legendeagtige fortælling, der udvider sig i store romaner med lidelsen og offeret som stadigt motiv, med Gud som et fjernt lys i mørket. Således i Sveket (1966, dansk titel: Svig, 1968) og med middelalderbaggrund i En berättelse från kusten (1961, oversat til dansk i 1962).

Et hovedværk er Dykungens dotter (1985, dansk titel: Dyndkongens datter, 1990) over motivet fra H.C. Andersens eventyr, en både socialrealistisk og symbolsk roman om menneskets dobbelte væsen.

Birgitta Trotzigs korttekster findes i bl.a. de reflekterende, indholdsmættede prosadigte Anima (1982) samt i Dubbelheten. Tre sagor (1998).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig