Bing Crosby

Faktaboks

Bing Crosby
født:
1903
død:
1977

Bing Crosby synger duet med Danny Kaye i filmen White Christmas (1954).

.

Bing Crosby, 1903-1977, amerikansk sanger og skuespiller. Crosby var i 1930'erne og 1940'erne USA's populæreste crooner (se crooning) og stjerne i populære komedier og underholdningsfilm, og han forblev en af USA's mest kendte entertainere indtil sin død. Det bærende element i hans succes var hans fløjlsbløde og samtidig karakterfyldte og overlegent musikalsk sikre stemme. Hans kendteste nummer var Irving Berlins "White Christmas", første gang præsenteret i 1942 og anvendt i filmen af samme navn (1954).

Crosbys stemme skaffede ham i 1930 en filmrolle i King of Jazz (Jazzkongen), og siden spillede han bl.a. sammen med Bob Hope i en række komedier. I 1944 tog han et spring i sin filmkarriere, da han i en Oscar-belønnet præstation spillede katolsk pater i Leo McCareys Going My Way (Gaar du min Vej?).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig