Bindslev Kirke.

.

Bindslev Kirke.

.

Bindslev Kirke.

.

Bindslev, by 16 km nordøst for Hjørring; 1117 indb. (2017). Bindslev ligger i Hjørring Kommune.

Byen gennemstrømmes af Uggerby Å, der er et fint fiskevand med ørred og laks. En fisketrappe er opført 1976 ved Bindslev Gamle Elværk vest for byen, Danmarks sidste vanddrevne jævnstrømsværk. Elværket blev opført 1919 og producerede strøm indtil 1996. Værkets sluser og maskiner vedligeholdes fortsat.

Siden 1985 er der årligt blevet afholdt harmonikatræf i byen.

Den fritliggende Bindslev Kirke fra 1200-t.'s begyndelse ligger 1,5 km sydvest for byen. På korbuens nordvæg ses et bemærkelsesværdigt kalkmaleri i byzantinsk tradition af Maria og Jesusbarnet med glorier og røgelseskar i forgyldt stuk. Det menes at stamme fra kirkens opførelsestid.

Bindslev Kirkes hjemmeside; se også kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig