Billum Kirke er en sognekirke, som tidligere lå frit i landskabet sydvest for landsbyen Billum, men til sydsiden af kirkegården ligger i dag Billum Kirkeby.
Faktaboks
- Sogn
- Billum Sogn
- Provsti
- Varde Provsti
- Stift
- Ribe Stift
- Kommune
- Varde Kommune
Kirkegården
Den historiske, rektangulære kirkegård er formentlig udvidet en anelse mod øst og nord i 1900-tallet, og den er indhegnet af græsbevoksede jorddiger. Der er indgange til kirkegården i vest, syd og øst. De to sidstnævnte, der udgør hovedindgangene, er blevet til ved en flytning i 1875, og har smedejernsgitre mellem solide murede og hvidtede piller.
Kirkebygningen
Kirkens ældste dele udgøres af en senromansk bygning bestående af apsis, kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen blev føjet i sakristi på korets nordside, et våbenhus foran skibets syddør samt et vesttårn. Kirken blev også overhvælvet i senmiddelalderen, men hvælvene, bortset fra hvælvet i sakristiet, blev fjernet igen i 1692.
Den velkomponerede, romanske kirke er bygget af tuf og andre materialer, heriblandt rå marksten og tegl. Hele facaden er inddelt af liséner, dvs. svagt fremspringende murpiller, i en række blændingsfelter, dvs. murnicher, som forbindes af rundbuer. Især apsissens blændingsdekoration bør i den henseende fremhæves, idet den er inddelt i fem rundbuede, falsede blændinger, og hvor blændingerne forbindes af fire kapitæludsmykkede halvsøjler. Korbuen, der udgør en tredjedel af triumfvæggen, har muligvis et stilmæssigt forlæg i den højromanske Sankt Gereon i Köln.
Ved opførelsen fik kirken tre romanske vinduer i apsis, i skibet fire mod nord og otte mod syd, hvoraf sydsidens vinduer, med undtagelse af de to vestligste i skibet, blev udvidet i senmiddelalderen eller renæssancen.
Kalkmalerier
I forbindelse med en restaurering 1954-1955 blev der frilagt en unggotisk våbenfrise på triumfvæggen, dateret til ca. 1300-1350, samt rester af sengotisk dekoration i sakristiets hvælv og på korbuens vanger, dateret til ca. år 1500. Motiverne omfatter våbenskjolde, formentlig for slægten Rekhals samt div. ornamenter. De ornamentale detaljer viser motivet passerroset.
Inventar
Kirken har et rigt inventar, hvoraf en væsentlig del stammer fra middelalderen, heriblandt granitdøbefonten og højalterbordet. Ligeledes fra middelalderen er en korbuekrucifiksgruppe fra ca. år 1300, som dog er dårlig stand. En fin sidealterfigur, en bispehelgen, opbevares nu i Nationalmuseet. Kirken må have haft en sengotisk højaltertavle, idet der er bevaret tre større helgenfigurer af Jomfru Maria med barnet, Johannes Døberen og Johannes Apostel, mens midtskabet af en samtidig tavle med korsfæstelsesscene må stamme fra et Helligkorsalter. Klokken er fra 1432, støbt af Peder Jensen i Randers.
Alterstagerne og det sydtyske dåbsfad stammer fra renæssancen. Fra samme periode (1581) stammer også stolegavlene, der er forskelligt udformede i nord- og sydsiden. Prædikestolen og -altertavlen er arbejder fra henholdsvis 1634 og 1647, og begge er karakteristiske arbejder af Vardebilledskæreren Jens Olufsen. I tavlen er der malerier af to Ribemalere. Fra 1700-tallet stammer en skriftestol opstillet i sakristiet fra ca. 1747, og altersølvet er fra 1772.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.