Big Sur, ca. 140 km kyststrækning langs de skovklædte Santa Lucia-bjerge syd for Monterey i Californien. Bortset fra enkelte bebyggelser og den lille by Big Sur er området stort set ubeboet, men har siden 1960'erne været tilholdssted for hippie- og New Age-bevægelser.