Bianca Cappello, 1548-1587, venetiansk adelsdame, storhertuginde af Toscana. Bianca Cappello blev gift i Firenze med Pietro Buonaventuri, men blev snart Francesco Medicis elskerinde, først hemmeligt, men helt åbenlyst efter mordet på hendes mand i 1569. Bianca Cappello var berømt for sin skønhed, og ved hjælp af en påstået graviditet og et lånt barn fik hun til fyrstehoffets harme overtalt sin elsker til giftermål. Under mystiske omstændigheder døde Bianca og Francesco Medici med få timers mellemrum i 1587, muligvis forgiftet af Francescos bror, kardinal Ferdinando. Hendes skæbne har givet stof til flere litterære værker.
Bianca Cappello
Faktaboks
Bianca Cappello
- Født
- 1548
- Død
- 1587
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.