Bhutan (Religion), Mahayanabuddhisme i den tibetanske form er statsreligion i Bhutan. Rammen om det religiøse liv er de talrige klostre, der er spredt rundt omkring i landet. Af særlig betydning er de store klosterborge (dzong), der er statsklostre og samtidig sæde for den lokale administration. Hen imod fem tusinde munke betjener de mange buddhistiske klostre og helligdomme. Munkene varetager andre opgaver end religiøse og sociale. De virker ofte som både læger og astrologer. Munkeordenens overhoved (je kempo) er højeste religiøse myndighed for samtlige buddhistiske institutioner. Ifølge traditionen blev buddhismen indført i 700-t. af Padmasambhava. I 1600-t. samlede en tibetansk lama fra drukpa kagyu-sekten, Ngawang Namgyal, landet og tilegnede sig såvel den åndelige som den verdslige magt. Hans efterfølgere, der styrede landet indtil begyndelsen af 1900-t., blev betragtet som reinkarnationer af ham.

Den officielle statsreligion praktiseres ikke af hele Bhutans befolkning. Landet består af mange etniske grupper, der hver har deres kulturelle særpræg. Den største etniske gruppe kaldes bhutia. Næsten 60% af befolkningen tilhører denne gruppe og er bosiddende i det nordlige og centrale Bhutan. De er af tibetansk oprindelse og følger i det store og hele den tibetanske form for buddhisme. I den østlige del af landet er den kendteste gruppe, sherdukpen, ligeledes af tibetansk oprindelse. Den er også tilhænger af lamaismen, men i dens religiøse praksis er der ofte iblandet elementer fra den førbuddhistiske bonreligion. De nepalesiske indvandrere er hinduer og adskiller sig fra de øvrige etniske grupper.

Læs mere om Bhutan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig