Betsajda var en by nord for Genesaret Sø, i dag med centrum i al-Tell ved Jordanfloden.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Betsajda er aramæisk bet-sajda, 'fiskernes hus'.

Betsajda, der oprindelig var en fiskerby, blev på Jesu tid udbygget af Filip, Herodes' søn, som kaldte den Julias. Byen er nævnt adskillige gange i Det Nye Testamente, blandt andet som apostlene Peters, Filips og Andreas' hjemby.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig