Besættelsesstatutten var en ordning efter 2. Verdenskrig om forholdet mellem de tre vestlige besættelsesmagters (Storbritannien, Frankrig og USA) magtbeføjelser og Den Tyske Forbundsrepubliks suverænitet.

Besættelsesstatutten

Ordningen trådte i kraft den 21. september 1949, da Forbundsrepublikken (Vesttyskland) var blevet oprettet. Den gav Vesttyskland næsten fuld suverænitet i indre anliggender, dog skulle lovgivning forelægges Den Allierede Højkommission. Fra 1951 kunne landet tillige indgå konsulære relationer med andre stater og føre egen udenrigspolitik, dog under kontrol af Den Allierede Højkommission. Danmark optog diplomatiske relationer med Vesttyskland i 1951.

Ophævelsen af Besættelsesstatutten

Besættelsesstatutten blev ophævet i maj 1955 da den allierede besættelse ophørte, og Vesttyskland fik fuld suverænitet. Dog havde Berlin fortsat en særstatus.

Landet fik eget militær – Bundeswehr – og blev optaget i NATO.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig