Berufsverbot, (ty. 'ansættelsesforbud'), forbud mod ansættelse af "forfatningsfjendtlige" personer i offentlig tjeneste, praktiseret i Den Tyske Forbundsrepublik fra 1972, da forbundskansler Willy Brandt og delstaternes regeringsledere på grundlag af den såkaldte ekstremistbeslutning, Extremistenbeschluß, udsendte et cirkulære, der blev kendt som Radikalenerlaß. I 1975 vedtog Forbundsdagen en lov med samme indhold, der blev godkendt af forfatningsdomstolen samme år. Berufsverbot indførtes under indtryk af ungdomsoprøret og marxismens fremgang på de højere læreanstalter samt som følge af DDRs destabiliseringsaktiviteter over for Vesttyskland. Forbudet omfattede alle former for offentlig ansættelse og ramte især medlemmer af Det Kommunistiske Parti samt revolutionære socialister og autonome, men i et vist omfang også pacifister og socialdemokrater; nynazister og andre højreekstremister blev derimod sjældent ramt. Berufsverbot indebar udstrakt brug af politisk forhør og efterretningskontrol, og det kritiseredes i både Tyskland og udlandet, at man benyttede denne form for "sindelagskontrol", også selvom formålet var at beskytte demokratiet. Delstater med socialdemokratisk styre forvaltede ofte Berufsverbot lempeligere end CDU/CSU-styrede. I 1980'erne indskrænkede eller ophævede flere delstater Berufsverbot. Om frakendelse af retten til at udøve en bestemt form for virksomhed i Danmark, se rettighedsfortabelse.