Magasin på gårdspladsen på Berritsgård.

.

Berritsgårds forvalterbolig og svinestald.

.

Berritsgård forvalterbolig.

.

Berritsgård, Berritzgård, hovedgård 4 km nordøst for Sakskøbing. Ejendommen kendes fra 1382. Renæssancehovedbygningen fra 1586, omgivet af voldgrave, er sandsynligvis tegnet af Hans van Steenwinckel d.æ. Den er et godt eksempel på en nederlandsk inspireret herregårdstype, der var udbredt i 1500-t., opført som en bygning i to etager med et ottekantet trappetårn med indgang på facaden. En smuk riddersal optager en stor del af 1. etage i hele husets dybde; en ladebygning er fra 1700-t.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1382 som Biergitt, 1397 Byæræth, bjerg og vistnok -ved, dvs. 'skoven ved bjerget'.

Berritsgård har fra 1729 været i slægten Lehns, senere Rosenørn-Lehns eje, fra 1784 forenet med den nærliggende Orebygård, i perioden 1784-1922 som baroniet Guldborgland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig