Faktaboks

Bernhard Kellermann
Født
4. marts 1879
Død
17. oktober 1951
Bernhard Kellermann i 1949.
Af / Deutsche Fotothek.
Licens: CC BY SA 3.0

Bernhard Kellermann var en tysk forfatter. Han var uddannet skolelærer, men dyrkede sideløbende sit forfatterskab og foretog mange rejser i Europa, herunder til Danmark.

Bernhard Kellerman opnåede verdenssucces med sin fremtidsroman Der Tunnel (1912, dansk titel Tunnelen, 1913), hvor han fortæller om en tunnel fra Europa til USA, 5000 meter under havets overflade. Bogen blev oversat til mange sprog.

I 1914 udkom Das Meer (dansk titel Havet, samme år), en skildring af et kulturmæt bymenneskes oplevelser på en klippeø ved Bretagne. Kellermans store roman Der neunte November (1920, dansk titel Den 9. November, 1921) beretter om den tyske Novemberrevolution i 1918.

I 1933 forlod Kellermann Tyskland og vendte først tilbage efter 2. Verdenskrigs slutning i 1945. Han døde i Potsdam.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig