Bernard-Marie Koltès, 1948-1989, fransk dramatiker, den betydeligste i 1980'erne. Hans særpræg er en til det yderste spændingsladet dialog, hvis mangfoldige betydningslag åbner for flere tolkninger. Hans gådefulde skuespil har været opført overalt i verden. I Danmark har Aveny Teatret opført Den hvide hund, og bl.a. Det Kgl. Teater (1977) og Teater Kaleidoskop (2007) Om natten før skoven. Roberto Zucco, som havde premiere efter Koltès' død, blev spillet på Det Kgl. Teater i 1991, I bomuldsmarkernes ensomhed (1987) opførtes af Mammutteatret i 1994, og i 2012 blev Tilbage til ørkenen (1988) sat op i Skuespilhuset.