I begyndelsen af Berlinmurens levetid kunne man vinke til pårørende over muren, siden blev det vanskeligt på grund af afstand og problemer med at bevare de tætte relationer.

.

Berlinmuren. Berlinmuren stod i 28 år som et håndfast symbol på den kolde krig. "Ingen har til hensigt at opføre en mur", står der på plakaten, et citat af DDRs statschef Walter Ulbricht.

.

Berlinmuren. Murens fald i november 1989.

.

Berlinmuren. Udstilling ved Berlinmuren. Opførelsen af den godt 45 km lange mur blev påbegyndt den 13.8.1961 for at hindre østtyskernes flugt til Vestberlin. Den blev med tiden flere gange udbygget og forbedret.

.

Berlinmuren. Om aftenen den 9.11.1989 lod de østtyske grænsevagter Berlinmuren åbne, og det blev begyndelsen til enden på et selvstændigt DDR. I dagene derefter blev der åbnet nye grænseovergange for de mange, der ønskede at besøge Vestberlin, som her i nærheden af Potsdamer Platz, hvor vestberlinere 11/11 kunne se østtyske grænsevagter nedbryde en sektion af muren for at åbne et nyt overgangssted mellem Øst- og Vestberlin.

.

Da det officielt besluttedes at tage Muren ned, har murspætterne allerede gjort deres del af arbejdet.

Helt til 1989 blev der stadig sat kors for døde der mistede livet i forsøget på at komme til Vesten.

.

Graffiti på en stump af muren ved Potsdamer Platz. Foto Bo Sennels-Andersen juni 2004.

Berlinmuren var en mur, der i perioden 1961-1989 adskilte Østberlin fra Vestberlin. Muren var et skarpt bevogtet militært spærringssystem, der bestod af to mure delvist af beton og delvist af husmure, og i sine sidste år af betonmure, med et ingenmandsland stedvist med spanske ryttere imellem, forsynet med pigtråd og miner.

Opførelsen af den 45,1 km lange mur langs grænsen mellem østsektoren og de tre vestsektorer blev påbegyndt den 13.8.1961, da østtyske arbejdere, bevogtet af soldater, afspærrede grænsen med betonklodser, hulsten af cellebeton, tilmurede huse og pigtråd.

Den første afspærring blev inden for de følgende år erstattet af en betonmur, der hele tiden blev udbygget. Derefter kunne kun 7 af 81 grænseovergangssteder (heriblandt Checkpoint Charlie og Bahnhof Friederichstrasse) benyttes, og kun med særlig tilladelse. Også grænsen mellem DDR og Vesttyskland blev lukket.

Muren blev opført for at standse flugten fra Øst- til Vestberlin. Siden oprettelsen af DDR i 1949 var et stort antal borgere flygtet fra DDR; frem til murens opførelse i alt 2,7 mio. Alene i juli 1961 flygtede mere end 30.000.

Initiativet til at bygge muren udgik fra den østtyske ledelse, og det var den senere stats- og partileder Erich Honecker, der ledede det organisatorisk noget vanskelige arbejde i hemmelighed at forberede opførelsen. Den "antifascistiske beskyttelsesmur", som DDR betegnede den, blev suppleret med en betonmur på 112 km rundt om hele Vestberlin.

Først 19.7.1962 forbød DDR's regering med omgående virkning al besøg og ophold langs den 300 km lange kyststrækning ved Østersøen mellem Forbundsrepublikken og Polen. Undtagelser krævede herefter særlig tilladelse. Foranstaltningen skete for at forebygge evt. forsøg på republikflugt.

Muren spærrede DDR's borgere af fra omverdenen, og den kom til at udgøre fundamentet for statens eksistens og SED's magt. I begyndelsen af 1989 lod Honecker vide, at muren skulle bestå, så længe årsagerne til den eksisterede.

Berlinmuren blev imidlertid pludseligt åbnet den 9.11.1989 om aftenen som følge af pres fra DDR's befolkning og borgerbevægelse, og med indførelsen af fri udrejsemulighed smuldrede fundamentet for DDR's eksistens.

Det skønnes, at omkostningerne ved opførelsen af muren svarede til et års boligproduktion. Den var skarpt bevogtet af særligt udvalgte grænsesoldater, som fra 1971 havde ordre til at skyde for at dræbe for at standse flygtningene.

Alligevel forsøgte mange østtyskere at komme over muren, heriblandt adskillige grænsesoldater. Indtil murens fald skønnede man, at op imod 100 mennesker var blevet dræbt i forbindelse med flugtforsøg, men en senere opgørelse (1994) anfører 244 dødsofre. Det sidste drab fandt sted i begyndelsen af 1989.

I 1990 blev tre grænsesoldater dømt for dette drab, og i september 1993 blev tre medlemmer af DDR's nationale forsvarsråd, der havde udstedt skydeordren, idømt fængselsstraffe ved en forbundstysk domstol.

I 2001 blev Gedenkstätte Berliner Mauer og Dokumentationszentrum Berliner Mauer indviet ved Bernauer Strasse, der i 1961 var blevet delt af muren.

Læs detaljerne om Murens fald.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig