Berlin - industri og infrastruktur

Mange forskellige industrigrene er repræsenteret i Berlin, som er Tysklands største industriby. En særlig rolle spiller elektronikindustrien, men også jern- og metalindustri, maskinindustri, beklædnings- og levnedsmiddelindustri samt kemisk og grafisk industri er rigt repræsenteret.

Foruden AEG og Siemens, som har bygget en hel bydel, Siemensstadt, til virksomheden og dens ansatte i distriktet Spandau, findes medicinalfirmaet Schering, der som den eneste store virksomhed bevarede sit hovedsæde i Berlin i de år, Tyskland var delt.

Store industriområder præger både øst og vest, og særlige tyngdepunkter for industrien er placeret ved Spree og ved de store kanaler og jernbanerne. Berlin er en vigtig messeby (se Messe Berlin); i tilknytning til det gamle udstillingsterræn (Messegelände) omkring Funkturm i distriktet Charlottenburg-Wilmersdorf er der i 1980'erne opbygget et omfattende internationalt kongrescenter (ICC Berlin), som skal være med til at sikre Berlins position som international messeby.

I Berlin er der et velfungerende kollektivt trafiknet med busser, sporvogne, metrolinier, S-bane og U-bane. S-banen (Stadt-Bahn) blev påbegyndt i 1871 for at forbinde de jernbaner, der kom ind i byen. U-banen blev åbnet i 1902 og er under stadig udbygning.

Da byen var delt, var det kollektive system også delt. Nu er linjerne på tværs af den tidligere sektorgrænse blevet genetableret, og der er skabt et enkelt selskab, Berliner Verkehrsbetriebe (BVG), som forestår hele den kollektive trafik med undtagelse af S-banen, der drives af Deutsche Bahn.

Før 2006 har Berlin aldrig haft en centralbanegård, men derimod ni hovedbanegårde. I sommeren 2006 blev Europas største gennemkørselsbanegård Berliner Hauptbahnhof Lehrter Bahnhof indviet.

Skibstrafikken er også af stor betydning. Berlin har foruden sine floder en halv snes større kanaler og både en øst- og en vesthavn med kanalforbindelse til Østersøen og Nordsøen.

Flytrafikken har siden 2. Verdenskrig spillet en vigtig rolle, især for Vestberlin. Under den kolde krig og frem til 2008 havde byen tre civile lufthavne, Tegel og Tempelhof i Vestberlin samt Schönefeld i Østberlin. Tempelhof blev herefter lukket og området udlagt til rekreativt område, medens de to tilbageværende lufthavne betjente byen frem til 8. november 2020, hvor også Tegel lukkede. Tilbage er Schönefeld sydøst for Berlin, der nu er stærkt udbygget og har skiftet navn til Berlin Brandenburg Airport Willy Brandt.

Flytrafikken til Vestberlin måtte efter 2. Verdenskrig og indtil 1991 kun varetages af USA (Pan Am), Frankrig (Air France) og Storbritannien (British Airways) som cabotageflyvninger, mens Schönefeld blev benyttet af DDR's statslige luftfartsselskab, Interflug, som tilsvarende ikke havde rettigheder til beflyvning af eller over Forbundsrepublikken.

Interflug opretholdt foruden en række udenrigsruter og chartertrafik fra Schönefeld også indenrigsruter til Barth (Stralsund), Dresden, Erfurt, Leipzig og Karl-Marx-Stadt.

I 2006 indledtes en udvidelse af Schönefeld som storlufthavn for Berlin-Brandenburg. Denne skulle efter planerne være taget i brug i juni 2012, men kom først i drift 1. november 2020.