Berleburgerbibelen er navnet på en tysk bibeloversættelse, der blev trykt i Berleburg i 1726-1742. Udgaven er i otte foliobind og rummer foruden Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente de gammeltestamentlige apokryfer, flere af Det Gamle Testamentes pseudepigrafer og de nytestamentlige apokryfer samt de apostolske fædre.

Teksterne er forsynet med spiritualiserende forklaringer, hentet fra Origenes, Jakob Böhme mfl., ud fra en pietistisk og separatistisk grundholdning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig