Bergkvara, handels- og boligby ved Kalmarsund i Sydsverige; 940 indb. (2011). Byen var tidligere en vigtig havn for eksport af bl.a. jern og trævarer; senere havde den betydelig skibsbygnings- og rederivirksomhed, og den var i begyndelsen af 1900-t. hjemsted for en stor sejlskibsflåde. Der foregår søværts transport af tømmer til Norrland.