Faktaboks

Berenice Abbott
Født
1898
Død
1992

Berenice Abbott, 1898-1992, amerikansk fotograf. Efter en tid som fotoassistent hos Man Ray i Paris fik Berenice Abbott 1925 eget portrætatelier, hvor en række af tidens kulturpersonligheder sad model.

Afgørende betydning fik mødet med fotografen Eugène Atget, hvis mange fotografier og negativer hun sikrede for eftertiden. I 1929 vendte hun tilbage til New York og påbegyndte en systematisk dokumentation af byens konstante forandring, publiceret i bogen Changing New York (1939).

Den modernistiske billedæstetik omsatte hun i sit fotografi til et diskret system af billedelementer, der forvandlede byens arkitektoniske rum til harmoniske flader.

Senere gennemførte Berenice Abbott et lige så omfattende projekt med gennemfotografering af US Route No. 1, hovedfærdselsåren mellem Maine og Florida.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig