Faktaboks

Bentemarie Kjeldbæk
Født
1952

Bentemarie Kjeldbæk, f. 1952, dansk maler og grafiker. Bentemarie Kjeldbæk er uddannet på Skolen for Brugskunst 1969-74 og Kunstakademiet 1976-84. Længere ophold i Spanien fra 1984 har haft afgørende betydning for hendes motivverden og kolorit.

Billederne med bl.a. markedsscener, flamencodans og tyrefægtning kendetegnes af en dramatisk, lys- og kontrastfyldt farveskala og en dynamisk linjeføring.

I løbet af 1990'erne har Bentemarie Kjeldbæk i stigende omfang arbejdet med store formater, og hun har udført en række udsmykningsopgaver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig