Faktaboks

Bent Faurschou-Hviid
Født
7. januar 1921
Død
18. oktober 1944

Bent Faurschou-Hviid, Flammen, 7.1.1921-18.10.1944, dansk modstandsmand. Han var efter et ophold i Tyskland før krigen blevet antinazist og deltog fra foråret 1943 i modstandskampen. Han måtte flygte til Sverige, men vendte hurtigt tilbage, hjalp i oktober 1943 ved jødernes flugt til Sverige og blev under dæknavnet Flammen optaget i modstandsgruppen Holger Danske.

Efter en række dristige sabotageaktioner og likvideringer blev han 18.10.1944 opsporet af Gestapo; for at undgå arrestation begik han selvmord.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig