Faktaboks

Bent A. Koch
Født
16. september 1920
Død
10. oktober 2010

Bent A. Koch, Bent Anders Koch, 16.9.1920-10.10.2010, dansk redaktør. Bent A. Koch var journalist ved Morgenbladet fra 1945 og kom i 1948 til Kristeligt Dagblad, hvor han 1959-71 var chefredaktør og fra 1964 tillige administrerende direktør. Fra 1971 til 1982 var han direktør og chefredaktør for Ritzaus Bureau. I 1982 blev Bent A. Koch chefredaktør for Fyens Stiftstidende og fra 1983 tillige administrerende direktør. Han gik af i 1996. Sideløbende hermed havde han talrige tillidshverv i journalist- og redaktørorganisationer, herunder formandskabet i Den danske Publicistklub 1970-80.

Bent A. Koch var forfatter eller bidragyder til adskillige bøger om især presseforhold, sydslesvigske og islandske forhold, Norden og modstandsbevægelsen, ligesom han var en flittig debattør om disse emner i aviser og tidsskrifter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig