Bent, (af lat. benedictus 'velsignet'), helgennavn, efter Benedikt af Nursia, stifter af benediktinerordenen. Navnet Bent har været kendt i Danmark siden slutningen af 1000-t. Navnet staves også Bendt, jf. Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Større udbredelse har navnet først fået i moderne tid. I 2015 bar 23.327 danskere navnet Bent, mens varianten Bendt blev båret af 1102 danskere. Navnedag 21. marts.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.