Benjamin Jacobsen

Faktaboks

Benjamin Jacobsen
født:
1915
død:
1990

Benjamin Jacobsen, 1915-1990, dansk forfatter. Af Benjamin Jacobsens spinkle forfatterskab huskes vel kun den humoristiske roman Midt i en klunketid eller Erindringer fra en begivenhedsrig barndom (1955; forøget udgave 1972), der dannede grundlag for filmlystspillet Krudt og klunker (1958), hvis farcestil rammer de fiktive memoirers halvfemsermiljø og løsslupne løjer.

Ud over yderligere et par romaner udsendte Benjamin Jacobsen i 1967 samlingen 21 digte, som med sin konsekvente misantropi står i skærende kontrast til romanlystigheden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig