Benjamin er den yngste af patriarken Jakobs sønner i Det Gamle Testamente (1. Mos. 35,16-20); derfra stammer udtrykket en benjamin om den yngste i en børneflok.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Bejamin er hebraisk 'Sydens søn'.

Benjamin var i gammeltestamentlig tid også navnet på en israelitisk stamme i det centrale Palæstina. Den hørte til nordstammerne, men blev splittet i en nordlig og en sydlig del ved delingen af Salomos rige i 932 f.Kr. Navnet Benjamin kendes også fra tekster om nomader i Mesopotamien i 1700-tallet f.Kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig