Benito Pérez Galdós, 1843-1920, spansk forfatter. I 1862 kom han til Madrid og blev en væsentlig del af hovedstadens kulturelle liv og en intens iagttager af dens indbyggere. Revolutionen i 1868 satte ham i gang med i romanform at skrive Spaniens historie i det omtumlede 1800-t. Det blev til 46 bind Episodios Nacionales (1873-79 og 1898-1912). Samtidig udgav han en række samtidsskildringer, der i begyndelsen var præget af satire over den herskende religiøse fanatisme og traditionsbundne intolerance som i Doña Perfecta (1876, da. Fru Perfecta, 1895) og La familia de Léon Roch (1878, da. Leon Roch, 1881). Efter den lyrisk-melankolske Marianela (1878) bevægede han sig over i en realistisk, Balzac-inspireret beskrivelse af middelklassen. Mens de første romaner foregår i fiktive småbyer, forlægges handlingen nu især til Madrid. Blandt hovedværkerne er Fortunata y Jacinta (1886-87) og Miau (1888). I de senere værker kom der et skift til symbolisme med stærkt idealistisk indhold: Torquemada-serien i fire bind (1889-1895, heraf på da. Torquemada paa Baalet, 1898), Nazarín (1895) og Misericordia (1897). I sine senere år skrev han en del til teatret. Flere af romanerne er filmatiseret, bl.a. af Buñuel: Nazarín (1958, Tro og lidenskab), Viridiana (1961) og Tristana (1970).