Benin - historie

Benin - historie, I ca. 1625 etablerede fonfolket kongedømmet Abomey i det nuværende Benin, og det kom siden til at danne kernen i kongedømmet Dahomey, der i 1720 nåede det nuværende Benins kyststrækninger. Abomey var underlagt det langt større yorubakongedømme Oyo i det nuværende Nigeria. Dahomeyrigets ekspansion førte imidlertid til konstante konflikter med yoruba, da Dahomey anskaffede slaver derfra. Slavehandel var i løbet af 1700-t. blevet en central indkomstkilde for Dahomeyriget, som havde kontakter til de europæiske slavehandlere, der havde anlagt forter ved den kyst, som senere skulle blive kendt som Slavekysten.

Trods protester og modstand fra lokale konger gjorde Frankrig i 1892 Dahomey til et protektorat. I 1894 ændrede Dahomey status til koloni, og året efter blev det indlemmet i Fransk Vestafrika. Dahomey grænsede op til det tyske Togoland og det britiske Nigeria og havde derfor strategisk snarere end økonomisk betydning for Frankrig. Økonomisk fik området således kun lidt ud af kolonistyret, men en del fonfolk fik poster inden for koloniadministrationen.

Dahomey opnåede selvstændighed den 1.8.1960. Hubert Maga blev landets første præsident, men styrtedes ved et kup i oktober 1963. Oberst Christophe Soglo blev nyt statsoverhoved indtil valget i januar 1964, da Sorou-Mighan Apithy (1913-89) blev valgt til præsident. I november 1965 tvang Soglo imidlertid Apithy til at træde tilbage som følge af uroligheder i nord. Efter blot to år ved magten blev Soglo styrtet, og en række svage militærregimer søgte forgæves at løse landets regionale problemer. I oktober 1972 tog major Mathieu Kérékou magten og oprettede et radikalt marxistisk militærråd.

I 1975 skiftede Dahomey navn til Folkerepublikken Benin og blev officielt en etpartistat. Forholdet til Frankrig forværredes, og det militære samarbejde ophørte. Franske lejesoldaters mislykkede forsøg på at styrte Kérékou i 1977 gjorde kun ondt værre. Først med François Mitterrands valgsejr i Frankrig i 1981 blev forholdet bedret. Økonomiske problemer, bl.a. pga. Nigerias lukning af grænsen i 1984, tvang Kérékou til at nærme sig Vesten. Kupforsøg, strejker og studenteruroligheder i slutningen af 1980'erne fik ham til at afskrive den marxistiske ideologi og planøkonomi og indføre flerpartistyre. Ved valget i 1991 vandt premierminister Nicéphore Soglo over Kérékou, og i juni 1992 lykkedes det Soglo efter svære forhandlinger at danne koalition med 34 medlemmer af Nationalforsamlingen. Koalitionen blev imidlertid splittet i efteråret 1993. De politiske begivenheder i Benin i midten af 1990'erne blev karakteriseret som et "civilt kup" og et mønstereksempel på overgang fra etpartisocialisme til demokrati.

Ahmed Kérékou vendte tilbage til præsidentposten efter valgsejr over Nicéphore Soglo i 1996. Soglos parti, Renaissance du Bénin, blev landets absolut største ved valget til nationalforsamlingen i 1999. Ved valget i 2001 blev Kérékou genvalgt efter en jordskredssejr; forløbet af valget udløste dog kraftig kritik fra oppositionen, bl.a. fra Nicéphore Soglo, som trak sig fra valgets anden runde. Med valget i 2006 af Thomas Boni Yayi til ny præsident bekræftedes imidlertid den demokratiseringsproces, som Benin med held og stor international anerkendelse har været igennem. Boni Yayi genvalgtes i 2011.

En grænsestrid med nabolandet Niger om øer i Nigerfloden blev i 2000 indbragt for Den Internationale Domstol i Haag. Der har desuden været mindre grænsestridigheder med Burkina Faso i nord. 2005 modtog Benin flere tusind flygtninge fra det politisk urolige Togo mod vest.

Benin har oplevet relativt stor økonomisk vækst i de senere år, og landet nyder desuden godt af G8-landenes beslutning i 2005 om reduktion af gæld. Benin er dog fortsat et af verdens fattigste lande.

I midten af 2007 blev store del af Afrika, herunder Benin, ramt af kraftige oversvømmelser pga. regn, og en lang række landsbyer i den sydlige del af landet blev skyllet væk. Igen i 2010 ramtes landet af oversvømmelser.

Læs mere om Benin.