Bengt Ingemar Samuelsson

Faktaboks

Bengt Ingemar Samuelsson
født:
1934

Bengt Ingemar Samuelsson, f. 1934, svensk biokemiker, professor i medicinsk kemi ved Karolinska institutet i Stockholm fra 1972. Bengt Ingemar Samuelsson delte i 1982 nobelprisen i medicin med Sune Bergström og John Vane for forskning i prostaglandiner.

Bengt Ingemar Samuelsson har klarlagt biosyntese og struktur af en række prostaglandiner og beslægtede substanser og som led heri identificeret vigtige enzymer i prostaglandinsyntesen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig