Bengt Erland Fogelberg

Faktaboks

Bengt Erland Fogelberg
født:
1786
død:
1854

Bengt Erland Fogelberg, 1786-1854, svensk billedhugger. Som ung fremstod Bengt Erland Fogelberg som den første nationalromantiske billedhugger i Sverige.

Efter at have bosat sig i Rom 1822 blev han dog stærkt påvirket af den dér herskende klassicisme.

Fogelberg arbejdede fortsat med motiver fra den nordiske mytologi, hvilket til tider gav hans værker et noget eklektisk præg, fx Odin (1828-30, Ulriksdals slott). I hans hovedværk, Karl 14. Johan til hest (1854, Stockholm), forenes i monumental form den klassicistiske holdning med mere dramatiske, virkelighedsnære detaljer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig