Benedikt 14., Prospero Lambertini, 31.3.1675-3.5.1758, pave fra 1740. Han var pave i en tid, hvor den katolske kirke var trængt såvel intellektuelt som verdsligt. Benedikt 14. var selv en lærd teolog og jurist med særlig interesse for kanonisk ret og gjorde meget for at fremme kunst og videnskab. Han søgte at mindske kirkens spændte forhold til samtidens fyrster, blandt andet ved at give dem ret til at nominere kandidater til ledige bispedømmer; han indgik aftaler med kongeriget Napoli-Sicilien, Portugal og Spanien, og han forbedrede pavestolens forhold til Preussen. Benedikt 14. var en af 1700-t.s mere moderate og frisindede paver.