Faktaboks

Ben Bernanke

Ben Shalom Bernanke

Født
13. december 1953
Ben Bernanke under en debat i The American Economic Association den 4. januar 2019. Den 10. oktober 2022 blev det offentliggjort, at han fik Nobelprisen i økonomi.
Byline: Christopher Aluka Berry/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ben Bernanke er en amerikansk økonom, der er tidligere formand for den amerikanske centralbank Federal Reserve System og vinder af Nobelprisen i økonomi i 2022.

Karriere

Bernanke har været professor i økonomi ved Princeton University. Han var menigt medlem af Federal Reserve Systems styrelsesråd 2002-2005.

I 2005 blev Bernanke, der er republikaner, af præsident George W. Bush udnævnt til formand for præsidentens Council of Economic Advisers. Året efter blev han formand for Federal Reserve, hvor han efterfulgte Alan Greenspan. Bernanke var dermed afgørende for at føre den amerikanske pengepolitik under finanskrisen. Han fortsatte på posten som centralbankdirektør indtil 2014, hvor han blev efterfulgt af Janet Yellen.

Siden 2014 har han været ansat ved tænketanken The Brookings Institution.

Forskning

I sin forskning har Bernanke især beskæftiget sig med årsagerne til Den Store Depression i begyndelsen af 1930'erne. Blandt andet analyserede han de ødelæggende virkninger af kundernes stormløb på banker under krisen, som var afgørende for, at depressionen blev både dyb og langvarig.

I 2022 fik han Nobelprisen i økonomi (delt med Douglas Diamond og Philip Dybvig) for sin forskning i banker og finansielle kriser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig