Ben Nicholson

Faktaboks

Ben Nicholson
født:
1894
død:
1982

Ben Nicholson, 1894-1982, britisk billedkunstner; gift med Barbara Hepworth 1932-51. I 1920'erne malede Ben Nicholson især kubistiske stilleben påvirket af faderen, maleren William Nicholson (1872-1949).

I 1933 sluttede han sig til kunstnergruppen Unit One, og 1933-35 var han tillige medlem af Abstraction-Création. Efter mødet med Piet Mondrian i 1934 blev det malede abstrakte relief hans foretrukne udtryksform, men han malede dog også landskabsmalerier i 1940'erne og 1950'erne, mens han boede i St. Yves.

Ben Nicholson bosatte sig i 1958 i Schweiz, hvor han skabte de kubistiske relieffer af bemalede cirkulære og rektangulære former, som han især er kendt for.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig