Bispegården i Bălţi.

Da Bălţi blev bispesæde i 1920, byggede man en palæagtig bispegård, som stod færdig i 1933. Da Moldova blev en del af Sovjetunionen i 1944 og fik kommunistisk styre, overgik bygningen og den omkringliggende park til et forskningsinstitut for kornavl og -forædling, Selecţia. Instituttet findes stadig og har til huse andetsteds i parken, der har beholdt navnet Parcul Selecţia.

Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Bălţi er en by i det nordlige Moldova ved Răut, som er en biflod til Dnestr. Med sine 145.800 indbyggere (2016) er den landets tredjestørste by og den næststørste uden for Transnistrien.

Faktaboks

Også kendt som

Beltsy, byens russiske navn

Bălţi kendes tilbage fra 1400-tallet. Mange af de prominente bygninger, herunder flere af kirkerne, blev dog opført i mellemkrigstiden, hvor Moldova tilhørte Rumænien; bl.a. fordi byen blev bispesæde i 1920. I dag udgør Bălţi et kulturcenter med universitet, teatre og museer. Den huser desuden en betydelig fødevareindustri, som bl.a. producerer mel, sukker og vin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig