Belize – historie, Mayaerne, hvis civilisation nåede sit højdepunkt i 800-t., boede stadig i det nuværende Belize, da spanierne ankom i 1500-t. og fik overhøjhed over området, om end det blev mere formelt end reelt. I 1650'erne bosatte engelske kolonister sig i Belize og blev støttet juridisk, militært og økonomisk af England. Belize kom under faktisk britisk administration i 1786 under navnet Britisk Honduras, men først i 1862 fik det status som kronkoloni. Spaniens sidste forsøg på at opretholde overherredømmet over Belize og fordrive englænderne fandt sted i 1798. Udviklingen i Belize forløb parallelt med den i Vestindien, men tømmer og ikke sukker var den økonomiske basis. Ligesom på øerne fandt der mange slaveoprør sted; en større revolte i 1773 blev slået ned af britiske enheder fra Jamaica. Slaveriet blev ophævet i 1834, men de sociale problemer fortsatte, og i 1894 endte et lønkrav i oprør og indsættelse af britiske tropper.

I 1821 blev de spanske kolonier i Mellemamerika uafhængige, og både Mexico og Guatemala gjorde krav på Britisk Honduras. Mexico frafaldt hurtigt kravene, men først 170 år senere og efter komplicerede forhandlinger endte striden med Guatemala officielt i 1991. Efter trepartsforhandlinger mellem de implicerede lovede briterne at opfylde en traktat af 1859, hvori grænserne blev fastsat, men grænsespørgsmålet har siden vist sig ikke at være endelig afklaret, og stridigheder mellem Belize og Guatemala fortsatte i 2005. Til gengæld for Guatemalas accept forpligtede briterne sig til at yde Guatemala økonomisk bistand, bl.a. med havnebyggeri, som ville give nemmere adgang til havet. Belize kunne nu optages i Organisationen af Amerikanske Stater.

I 1950 blev partiet Folkets Forenede Parti, PUP, dannet, og det førte fra begyndelsen en antibritisk politik. Ved valget i 1954 fik det flertal og dominerede politikken de næste 30 år. I 1964 fik landet internt selvstyre og skiftede i 1973 officielt navn til Belize. Den 21.9.1981 blev Storbritanniens sidste koloni på det amerikanske fastland en uafhængig stat inden for British Commonwealth.

Belize fik sin uafhængighed beseglet ved en aftale i 1991 med Guatemala, som endegyldigt afstod fra et gammelt krav om at få landet under sig. Til gengæld lovede Belize at indskrænke sit fiskefarvand og give Guatemala fri adgang til Hondurasbugten, samtidig med at Storbritannien lovede Guatemala bistand til bl.a. havnebyggeri.

I 1990'erne gik magten på skift mellem de to store partier, PUP og det konservative Forenede Demokratiske Parti, UDP.

PUP vandt valget i 1998, og lederen Said Musa (f. 1944) blev premierminister og fortsatte efter nyvalg i 2003, hvor partiet opnåede 22 af 29 pladser i parlamentet. Musas position er udtryk for politisk kontinuitet i landet; han har deltaget i det parlamentariske arbejde siden uafhængigheden og været med i grænseforhandlingerne med Guatemala samt i udformningen af landets grundlov.

Der var imidlertid omfattende protester mod Musas styre, og ved valget i 2008 vandt UDP en jordskredssejr, hvorpå partilederen Dean Barrow (f. 1951) blev premierminister. UDP og Barrow vandt også valget i 2012.

Læs mere om Belize.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig