Belgien - sociale forhold

Artikelstart

Belgien - sociale forhold, Belgien har et udbygget socialt sikkerhedssystem, som hviler på lovpligtige socialforsikringsordninger for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Forsikringskasserne er afgrænsede efter fag, og præmierne dækkes af indbetalinger fra både arbejdsgivere og lønmodtagere. I modsætning til i Danmark finansieres de sociale ydelser i Belgien fortrinsvis af arbejdsmarkedsbidrag, som i 1993 udgjorde ca. 15% af BNP.

Socialforsikringerne dækker delvis tab af indkomst som følge af sygdom, arbejdsløshed, invaliditet, alderdom og arbejdsulykker, ligesom børnetilskud udbetales til børn, hvis forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. Pensionsalderen er 60 år for kvinder og selvstændigt erhvervsdrivende og 65 år for mandlige lønmodtagere. Alderspensionens størrelse afhænger af den samlede livsindkomst. Arbejdsløshedsunderstøttelsen står i forhold til den enkeltes tidligere løn og varierer mellem 40% og 85% af denne, afhængigt af forsørgerpligter og arbejdsløshedens varighed.

Sygeforsikringen betaler en andel af udgiften til konsultationer og lægeordinerede ydelser, inklusive sygehusbehandling. Andelen er 75% for de almindeligste ydelser. Resten betales af borgeren selv. Kun særlig nødvendig medicin er omfattet af ordningen.

Ved siden af forsikringsordningerne findes skattefinansierede forsorgsordninger for de borgere, som ikke er dækket af forsikringerne. Ydelserne ligger generelt på et væsentlig lavere niveau end forsikringsydelserne, men varierer efter årsag til trang. Handicappede og ældre får højere forsorgsydelser end personer i såkaldt uspecificeret trang.

Særlig på børneinstitutionsområdet og inden for ældreforsorg varetages en række sociale serviceydelser af private, fortrinsvis frivillige organisationer.

Læs videre om Belgiens sundhedsforhold eller om Belgien generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig