Bejstrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Bejstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. De tre små vinduer i korets og skibets nordside er oprindelige og giver indtryk af, hvor mørkt kirkerummet må have været ved opførelsen, da alle større vinduer er yngre. Også buen mellem koret og skibet er oprindelig, hvor korbuen i mange kirker ellers blev udvidet senere i middelalderen.

Endelig kan nævnes dørene. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren stadig i brug, mens syddøren er bevaret som en indvendig niche.

I senromansk tid (ca. 1200-1275) blev det store romanske blændings- og arkadedekorerede vesttårn tilføjet. Dets tårnrum, der har fire kuppelhvælv og fungerer som forhal til skibet med indgang fra vest, har ligheder med forhallerne i Nørre Tranders og Hallund Kirker.

Når man ser på tårnets nedre del udefra, ser man, at murene er inddelt af slanke blændingsfelter, dvs. murnicher, hvis rundbuede arkader hviler på pilastre med profilerede baser og kapitæler. På vestsiden fremhæver en højere og bredere arkadebue i midten den rundbuede søjleportal med døren ind til forhallen. Fra forhallen i tårnrummet er der indgang til skibet gennem to rundbuede arkadeåbninger, der hviler på en svær midterpille. Tårnoverdelen blev ombygget i senmiddelalderen (ca. 1300-1530).

I 1874 blev tårnet taget ned og genopført med underdelens romanske dekoration. På trods af den gennemgribende renovering er der bevaret detaljer, der vidner om et usædvanligt og fornemt byggeri.

Også våbenhuset blev gennemgribende restaureret i 1874. Det er dog en oprindeligt sengotisk bygning, som sandsynligvis er opført af genbrugte sten fra tårnets ældste overdel.

Indvendigt præges det høje kirkerum af de hvidkalkede vægge og det flade, grågrønne bræddeloft i skibet, som er farvemæssigt afstemt med bænkene. I koret er der hvidkalket, hvælvet loft fra senmiddelalderen.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med rundstave, dvs. profilerede bånd, på både kummen og foden.

Både altertavlen og prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet.

Altertavlens alder er dog ikke præcist kendt. Den er en protestantisk fløjaltertavle, hvilket vil sige, at den er opbygget som et skab med to låger. Midtskabet er udsmykket med et stort maleri af den korsfæstede Kristus omgivet af Johannes og Jomfru Maria. På de to fløje, lågerne, er der indskrifter på sort baggrund.

Prædikestolen er fra 1584. Den er udsmykket med reliefskårne evangelistsymboler, ligesom den daværende præsts navn, Thomis Pedersøn (Thomas Pedersen), har fundet plads blandt prædikestolens forgyldte indskrifter.

Kirken er forholdsvis rig på gravminder. Nord for tårnet står der fx en gravsten fra 1379 og en fra 1622, og på den østlige del af kirkegården er der flere historiske gravminder. I selve kirken er der ophængt en mindetavle fra 1645.