Faktaboks

Bejstrup Kirke
Sogn
Bejstrup Sogn
Provsti
Jammerbugt Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Jammerbugt Kommune

Bejstrup Kirke.

.
Bejstrup Kirke

Bejstrup Kirke. Foto: 2011.

Bejstrup Kirke
Af .
Bejstrup Kirke

Bejstrup Kirke. Foto: 2011.

Bejstrup Kirke
Af .
Bejstrup Kirke

Bejstrup Kirke. Foto: 2011.

Bejstrup Kirke
Af .

Bejstrup Kirke er en sognekirke med et anseeligt senromansk tårn. Kirken ligger i landsbyen Bejstrup 7 km sydøst for Fjerritslev i Vendsyssel.

I 1100-tallet blev kirken opført som en romansk kvaderstensbygning med kor og skib.

Tårnet

I senromansk tid (ca. 1200-1275) blev det store romanske blændings- og arkadedekorerede vesttårn tilføjet. Dets tårnrum, der har fire kuppelhvælv og fungerer som forhal til skibet med indgang fra vest, har ligheder med forhallerne i Nørre Tranders og Hallund Kirker.

Når man ser på tårnets nedre del udefra, ser man at murene inddeles af slanke blændingsfelter, dvs. murnicher, hvis rundbuede arkader hviler på pilastre med profilerede baser og kapitæler. På vestsiden fremhæver en højere og bredere arkadebue i midten den rundbuede søjleportal med døren ind til forhallen. Fra forhallen i tårnrummet er der indgang til skibet gennem to rundbuede arkadeåbninger, der hviler på en svær midterpille. Tårnoverdelen blev ombygget i senmiddelalderen.

I 1874 blev tårnet taget ned og genopført med underdelens romanske dekoration. På trods af den gennemgribende renovering har det bevaret detaljer, der vidner om et usædvanligt og fornemt byggeri.

Inventar

Den protestantiske fløjaltertavle er fra slutningen af 1500-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig