Behanzin, 1844-10.12.1906, konge af Dahomey i det nuværende Benin 1889-93. Behanzin forsøgte at bekæmpe den franske tilstedeværelse i havnebyen Cotonou, men i 1892 invaderede Frankrig Dahomey og besatte hovedstaden Abomey. Det følgende år overgav Behanzin sig til franskmændene, der sendte ham i eksil.