Beatus Rhenanus, egl. Beat Bild, 1485-1547, tysk humanist og filolog. Efter studier 1503-07 i Paris, bl.a. hos Lefèvre d'Étaples, opholdt han sig 1511-26 i Basel, hvor han sluttede venskab med Erasmus af Rotterdam. Rhenanus hører til kredsen af alsaciske humanister, og han publicerede en række kommenterede udgaver, bl.a. af Seneca og Tertullian, og en Tysklandshistorie (Rerum Germanicarum, 1531). Han sympatiserede med tidens reformkrav til den etablerede kirke, men forblev katolik. En omfattende brevveksling er bevaret med tidens førende humanister og reformatorer. Humanistbiblioteket i Sélestadt (ty. Schlettstadt), Alsace, rummer hans bevarede privatbibliotek.
Beatus Rhenanus
Faktaboks
Beatus Rhenanus
- Født
- 1485
- Død
- 1547
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.