Beastie Boys. Fra venstre Mike Diamond, Adam Yauch og Adam Horowitz. Foto fra 2004.

.

Beastie Boys var en amerikansk rapgruppe, der blev dannet som et punkband i 1981 af Mike Diamond (f. 1966), Adam Yauch (1965-2012) og Adam Horowitz (f. 1967).

Beastie Boys havde som den første hvide rapgruppe succes med albummet Licensed To Ill (1986), og sangen Fight For Your Right (To Party) blev et stort hit. I musikken inddrog de elementer af bl.a. punk og heavy metal.

I 1989 kom den kunstnerisk mere ambitiøse Paul's Boutique, en linje, som blev fortsat med Hello Nasty (1998) og To the 5 Boroughs (2004). Sidstnævnte er en hyldest til New York efter terrorangrebene 11. september 2001 samt en kritik af præsident George W. Bush. Beastie Boys var endvidere med til at arrangere en række store støttekoncerter for Tibet.

Efter Adam Yauchs død i 2012 blev gruppen opløst.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig