Bełźec

Bełźec, tysk udryddelseslejr i det østlige Polen. Lejren, der blev anlagt udelukkende med henblik på drab på jøder, var i drift marts-december 1942 og lå ved en jernbanelinje. Bełźec var arealmæssigt lille, idet langt de fleste af fangerne blev myrdet i gaskamre straks efter ankomsten. Den dræbende gas var kulilte, der blev leveret af motorer. Det vurderes, at ca. 430.000 mennesker omkom i Bełźec. Gennem lejrens korte historie virkede ca. 30 tyske SS-mænd her, assisteret ca. 180 ukrainere eller trawnikis.

Arkæologer har udgravet en del af det tidligere lejrareal og bl.a. fundet rester af massegrave samt fundamenterne til flere bygningsanlæg. I dag er arealet omdannet til mindepark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig