Baudouin 3., 1129/30-1163, konge af Jerusalem fra 1151/52, søn af kong Foulques, efter hvis død i 1143 moderen Melisende regerede på Baudouins vegne, indtil han tvang hende bort med våben.

På trods af tabet af det strategisk vigtige grevskab Edessa (1144) og det andet korstogs fiasko i 1147-48 lykkedes det Baudouin at udvide riget mod syd, og i 1153 erobrede han den vigtige fæstning Ashqelon fra Egypten. Han førte komplicerede diplomatiske forhandlinger med Byzans og blev i 1158 gift med den byzantinske kejserdatter Theodora. Baudouin interesserede sig for jura og al lærdom, og han blev lovprist af såvel sine undersåtter fra alle religiøse retninger som af sine fjender.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig